potentialeindsatsen

Vi tror på

Hos PotentialeIndsatsen møder, ser og hører socialt udsatte unge uden fordomme. Vi hjælper dem fra en ”normal hverdag” hvor de ofte er i usunde relationer, blive behandlet dårligt og behandle sig selv dårlig, til at kunne se deres eget værd og sætte grænser for sig selv og andre.

Vi skaber en ny normal for vores unge

Projektleder for PotentialeIndsatsen Cecilie Degn, fortæller at vi møder de unge med nysgerrighed og oprigtighed. De unge er ”bull shit-detektorer” – de er eminente menneskekender og de kan mærker om vi er autentiske eller vi selv har gang i en tillært metode. For os er det vigtigt at at de unge føler sig mødt, set og hørt. Flere af vores unge giver udtryk for at det er første gang i deres liv – at de har følt sig mødt, følt sig taget seriøst, fået den hjælp som de har ønsket – f.eks. ved et lægebesøg, eller ved en sagsbehandler eller blot i samtalen med vores personale.

Vi oplever at de unge udsatte har et andet normalitetsbegreb. De har været vant til at være i usunde relationer, hvor man snyder hinanden, hvor man stjæler fra hinanden, hvor man ikke kan stole på hinanden, hvor der er meget svingdør – svært at bevare relationer ”folk forsvinder alligevel”, hvor man har ladet sig blive dårligt behandlet og hvor man behandler sig selv dårligt.

Vores erfaring er at de unge har et lavt selvværd, de er grænseløse og de tror ikke på at verden også kan være et godt sted at være.

Vi låner dem til sundhed – en ny normal, om man vil.

Vi udfordrer deres narrativ og støtter dem til at skabe en ny virkelighed.

 

Cecilie havde en ung pige, hvor hun talte med hende om begrebet, hvad der er normalt, hvortil pigen svarede at for hende var det jo normalt at have forældre der røg ryge heroin i stuen og at hjemmet lignede lort. For hende var det normalen og derfor skulle hun bruge energi på at skabe en ny normal.

Cecilie ved af erfaring, at normalt skal og kan tillæres.
Eller en anden ung der var dybt alkoholiseret. Hans hverdag bestod primært i at drikke 2 kasser øl for ikke at være tilstede i denne verden. På hans værelse hang der et håndklæde der var fyldt med bananfluer og jeg foreslog han at vaske det. Hvortil han sagde at det var der ikke behov for.  

Her tillader vi os indimellem at insistere på værdighed og være advokat for vores unges potentiale. Vi hjælper dem til at hæve barren for hvad de skal finde sig i og at noget så basalt, som et rent håndklæde er noget, de også fortjener. De skal lære at de er meget mere værd.